Om os | Sjæledyrlægen

LÆR OS AT KENDE

Dyrlæge Kristoffer

Kristoffer er drivkraften, regnskabschefen og den innovative hjerne bag Sjæledyrlægen. I vil sjældent møde ham til hjemmeaflivningerne, men han er både på telefonen og e-mailen.

Ved siden af Sjæledyrlægen driver Kristoffer keramikvirksomheden: TH Keramik sammen med sin mor, Therese, hvor han bl.a. arbejder med produktudvikling og undervisning i keramisk håndværk. I øjeblikket er Kristoffer i gang med at udvikle produkter til Sjæledyrlægens kommende webshop.

Dyrlæge Ditte

Ditte vil du møde på e-mailen, telefonen og i dit eget hjem til hjemmeaflivningerne. Hun har dyb empati for dyr og mennesker, møder andre med et åbent sind og tør sætte ord på de svære følelser, der opstår i forbindelse med sorg og død. Derudover styrer Ditte den grafiske del af Sjæledyrlægen, herunder vores hjemmeside, SoMe og Mindetavlen.

Ditte fik idéen til Sjæledyrlægen igennem sit arbejde som praktiserende smådyrsdyrlæge på forskellige klinikker i Danmark. Hun bemærkede, at mange dyr oplever stress og angst ved at komme på dyreklinikkerne. Når man skal tage afsked, er det vigtigt at få sagt farvel under rolige og trygge forhold. Fra dette spirede Sjæledyrlægen sig frem; en virksomhed for klienter og deres kæledyr, hvor aflivning i hjemmet er i fokus - også uden for normal åbningstid.

Vores kæledyr giver os ubetinget kærlighed hele deres levetid. Den sidste gave, vi kan give til dem, er en fredfyldt død omgivet af menneskehjerter, der banker for dem.

Et spørgsmål, klienter ofte møder os med, er, hvordan vi kan holde til at stå med de store følelser, der er forbundet med aflivninger, hver dag. Svaret er simpelt: Som sjæledyrlæger sætter vi en enorm ære og ydmyghed i at hjælpe kæledyr afsted på deres sidste rejse og være der for de mennesker, som står tilbage med sorgen. For hvem ønsker ikke at dø i sit eget hjem, omgivet af dem man elsker?

Sorgen, vi som pårørende står tilbage med, er et resultat af kærligheden, som er et evigt bånd mellem to sjæle. Et bånd spundet af minder. Vores filosofi er, at sorgen skal erkendes, mærkes og tales om, for herved får de dyrebare minder en større plads i vores hjerter.

Vores egne dyr

- både dem vi har endnu, og dem vi har mistet

Ko-Plet - huskat

★2006- 18 år

Plet - i daglig tale - nyder sit otium i kærlige hænder hos Ditte, som tog den herreløse gamle kat til sig i 2021: "Nogle gange møder man en kat, som rører en helt ind i hjertet - Plet er den kat for mig. Plet er en særlig lille sjæl, der kræver ekstra pleje, da hun lider af både gigt, kronisk nyresygdom og forhøjet stofskifte"

Knirke - langhåret huskat

★? ✟2013

Ditte fortæller: "Knirke fik sit navn, fordi det lød som en dør, der knirkede, når hun miavede. Lidt ynkeligt, på en sød måde. Jeg kan ikke huske, hvor hun kom fra eller hendes fødselsdato, men jeg mener, hun blev ca. 10 år gammel. Knirke var en meget reserveret kat over for de fleste mennesker. Hvis jeg lå på sofaen, kom hun altid op til mig for at blive nusset. Hun var det første kæledyr, hvor jeg selv tog hende til dyrlægen og var med til aflivningen. Det var en dyb sorg at opleve tabet af hende, men jeg vidste også, det var den rigtige beslutning, efter hun havde fået konstateret en stor cancer-knude i mælkekirtlerne"

Felix - huskat

★2002 ✟2007

Den anden kat i Kristoffers barndomshjem. Felix blev født i en sofa hos en katteelskende familie. Kristoffers mor, Therese, fortæller: "Felix var mine børns puttekammerat. Når de ikke ville putte med ham, tog han blot en af deres bamser og slæbte med sig til at putte med i stedte for. Felix boede hos os i 5 år, inden han flyttede hjemmefra til et hus længere nede ad vejen. Vi prøvede af flere omgange at få ham til at flytte hjem igen, uden held. En gang imellem kom han på besøg, men kun for en kort bemærkning. Det er nu længe siden, Felix flyttede. Så mange år, at han ikke længere er i live. Felix valgte det frie liv med en ny familie, og vi stod tilbage med sorgen over, at han flyttede uden at fortælle os hvorfor"

Snoops - dværghamster

★2011 ✟2013

I Dittes barndomshjem havde hende og broderen en del dværghamstere som kæledyr. De små pelsbolde bliver desværre ofte kune et par år gamle, hvilket også var tilfældet med Snoops. I en alder af ca. 2 år, fandt Ditte hende en morgen i sit bur, hvor hun var sovet ind i løbet af natten. Ditte husker: "Dværghamstere er nogle af de letteste og sødeste små kæledyr, man kan holde som barn. Min bror og jeg havde stor glæde af de 4, som vi nåede at have. De er lette at håndtere og sjove at observere i deres bure med hjul, tunneler og strøelse, hvor de graver huler og laver gemmesteder til deres føde"

Snehvide - selkirk rex

★2013 - 10 år

Snehvide bor hos Ditte sammen med gamle Plet: "For 8 år siden hentede jeg min første egen kat, Snehvide, på Nykøbing Mors. Jeg var flyttet hjemmefra, alene fordi jeg ønskede mig en kat, og det var ikke tilladt med husdyr i min mors lejlighed. Den hvide pelsklump har fulgt mig helt fra starten af min dyrlægekarriere, hvor vi flyttede fra Jylland til København, så jeg kunne starte på veterinærmedicinstudiet inde på Frederiksberg. Snehvide er en selvstændig kat, som dog altid sover hos mig i sengen. Hendes selskab har betydet meget for mig, når jeg har savnet min familie i Jylland"

Sandy - cairn terrier

★1991 ✟1999

Dittes første barndomshund. Dittes mor, Berit, fortæller: "Sandy var en aktiv og egenrådig hund, som terrier jo er. Altid med på den værste. Ditte og Sandy havde meget glæde af hinanden, mens de voksede op sammen. Hun fulgte os begge i tykt og tyndt"

Ditte fortæller: "Jeg var 6 år gammel, da Sandy blev syg. Hun var blevet indlagt på et dyrehospital, fordi hun drak meget vand og ikke spiste noget. Et af de klareste minder fra min barndom er fra den dag, min mor ventede på at høre fra dyrlægen. Jeg kan huske, telefonen ringede og min mor så bekymret ud, da hun svarede den. Det var dyrlægen. Jeg håbede sådan, at dyrlægen ville fortælle, at Sandy ville blive rask og komme hjem til os igen. Mens min mor talte med dyrlægen, blev hendes øjne blanke, og pludseligt løb tårene ned ad kinderne på hende. Jeg havde aldrig set min mor græde før. Dyrlægen kunne ikke hjælpe Sandy. Hun havde nyresvigt. Min mor kørte afsted på dyrehospitalet og var sammen med Sandy, mens hun blev sendt afsted. Resten af dagen husker jeg kun gennem et slør af tårer"

Pelle og Pablo - huskatte

★2007 ✟2017

Både Kristoffer og Ditte har under deres studietid haft glæde af de to kattedrenge, som boede hos Kristoffers forældre i hans barndomshjem.

Kristoffers mor, Therese, fortæller: "Pelle og Pablo var de skønneste kattebrødre. Vi skulle egentlig kun have haft én killing med hjem, men Pablo løb rundt og gjorde sig til. Så det blev til to katte. Det var en fryd, for der var altid mindst en kat hjemme til at kæle med. De var begge meget sociale kælekatte, som altid enten lå ved siden af os eller skulle være i samme rum som os. De fulgte efter os rundt i huset. En dag kom Pablo ikke hjem - meget mærkeligt, for han var drevet af mad. Dagene gik. Vi ledte og ledte, men fandt ham aldrig. 5 måneder senere forsvandt Pelle også. Hvad der skete med dem, ved vi ikke, men det har ikke været noget godt. Uvisheden hænger stadig som en sort sky. Tanken om, at de har ligget og lidt, uden jeg kunne hjælpe dem, gør mig stadig ked af det den dag i dag"